Øster Farimagsgades Skole

Hvad gør man når ventilationssystemet ikke virker?


Bør man alene stole på sit ventilationssystem? Hvordan ser indeklimaet ud, selv i nybyggerier? Hvad gør man når ventilationssystemet ikke virker og hvorfor bør man egentlig have en CO2-alarm?

Det er nogle af de udfordringer som Øster Farimagsgades Skole på Østerbro i København, har haft i forbindelse med en ny bygning på skolen. Det fik Øster Farimagsgades Skole til at investere i SKYEN og dermed tage ansvar for indeklimaet på skolen, hvor børnene nu ser frem mod en sundere fremtid, med frisk luft.

Læs her hvad skoleinspektør, Axel Bech siger til SKYEN og SUND FORLFT:


Anbefaling til klassevenlige arbejds- og ventilationsmiljø – “SUND FORLUFT”.

I 2013 fik Øster Farimagsgades Skole en ny indskolingsbygning til ca. 80 mio. kroner, hvoraf ca. 1/4 del gik til et nyt moderne ventilationsanlæg. Imidlertid har ventilationen givet flere års problemer med fejl og mangler, som de ansvarlige ikke har taklet særligt professionelt – tværtimod, vi er blevet mødt med en mur af dårlige undskyldninger og manglende servicering, som stillede os i en vanskelig situation.

Midt i vores frustrationer fik vi i 2016 en henvendelse fra 4 idealistiske unge studerende fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der kontaktede os med et ganske elementært målingsapparatur, som ville være i stand til at hjælpe os i en fastgroet situation, hvor det milliondyre ventilationssystem med de mange uacceptable fejl ikke kunne eller ville løse vores problemer.

Her kom så 4 unge knøse fra DTU med et besøg på skolen med deres enkle “sky-projekt”, som ganske kunne løse vores millionprojekt på en billig, pædagogisk og effektiv måde.

Med stort engagement og god servicering kom de unge DTU- studerende og introducerede og iværksatte deres enkle projekt i vores indskolingsklasser med en fantastisk effekt, der involverede eleverne i de yngste klasser til at forholde sig til den opsatte “sky”s skift af farve, når luften i klasselokalet var alt for fyldt med CO2.

Eleverne tog fra dag 1 ansvaret på sig og gjorde omgående læreren opmærksom på, når “skyen” var skiftet fra blå (god iltning) til rød (iltfattig) luft i lokalet, hvilket betød, at hele klassen var optaget af, at der fysisk skulle luftes ud i klasselokalet ved åbning af vinduer og ventilation til gangen – enkelt og elevengagerende i et lokale, der burde være omfattet at en elektronisk ventilation, men som ikke virkede.

Jeg ønsker varmt at anbefale “Skyen” i projektet ”SUND FORLUFT” fra de 4 ingeniørstuderende fra DTU, som en billig løsning til en engagerende og elevvenlig ansvarsfordeling i ethvert klasselokale i alle de kommuner, hvor det ikke er realistisk at realisere er acceptabelt ventilationsanlæg til mange millioner kroner.

Tag ansvar for indeklimaet

Flere kommuner, kontorer og folkeskoler sidder fast i deres dårlige indeklima og forløser aldrig deres fulde potentiale. 

Kontakt os for en uforpligtende snak – og se, hvad I har til gode 

Elektrovej 331

2800 Kongens Lyngby

+45 4013 0705

info@sundforluft.dk

Luk menu
×
×

Kurv